Naturen i Brøndby

Natur og landskabsforvaltning i Brøndby kommune

Brøndby kommunes del af Den Grønne Kile er på ca. 285 ha, hvoraf en stor del i dag er offentlig eje. Den ligger udspændt mellem Holbæk- og Køge Bugt Motorvejen og afgrænses af Motorringvejen og Vestvolden mod øst og af kommunegrænsen mod Vallensbæk i vest. Den benyttes i dag til rekreative og jordbrugsmæssige formål, herunder kolonihaver, skovplantninger, landbrug, golfbane og tekniske anlæg.

Én vold, fire kommuner

Vestvolden går igennem fire kommuner: Hvidovre Kommune, Brøndby Kommune, Rødovre Kommune og Københavns Kommune.

Mellem Avedøre og Utterslev Mose strækker Vestvolden sig, som et næsten 15 kilometer langt militært voldanlæg. Vestvolden blev opført fra 1888 til 1892 som en del af Københavns befæstning. Fra Vestvolden skulle København forsvares, hvis fjendtlige styrker blev sat i land på Sjælland og angreb hovedstaden fra vest. Tanken bag Københavns befæstning var nemlig, at så længe man forsvarede hovedstaden, forsvarede man nationen, også selvom andre dele af landet var besat

Efter den fæstningsmæssige anvendelse ophørte, blev der langs den gamle transportvej, Voldgade, der følger det tidligere jernbanespor langs voldens østlige del, plantet allétræer som elm, lind, kastanje og seljerøn. Alléen regnes for Danmarks længste, og selv om elmetræerne for længst er bukket underfor elmesygen, kan man stadig se flere af de gamle linde- og rønnetræer. På voldens vestside blev der især plantet hvidtjørn og brombær, der skulle fungere som en slags »naturens pigtråd« over for indtrængende fjender. I det selvsåede krat og skov på voldens skrænter vokser bl.a. skovhullæbe, ægbladet fliglæbe og dansk arum, mens man i de mere lysåbne områder kan finde sjældenheder som pilealant og enghøgeurt.

Vestvolden er også voksested for en række sjældne morkler som hættemorkel, spiselig morkel, klorbægermorkel, keglemorkel, glat klokkemorkel og rynket klokkemorkel. Dertil kommer andre sjældne svampe som aspeildporesvamp, pelargonieknaphat, stinkende fladhat og tjørnestødsvamp.

Skovarealet på Vestvolden udgør ca. 53 ha, og dermed er over 70 % af Vestvolden skovdækket. Skovarealet består af ung, blandet løvskov, som især findes på siderne ned mod Fæstningskanalen. Dele af Vestvolden friholdes for ny træopvækst, men ellers får skoven stort set lov til at passe sig selv. Træsammensætningen er meget varieret og tæller bl.a. småbladet lind, bævreasp, ask, ahorn, seljerøn, hestekastanje og vortebirk. Flere steder dominerer hvidtjørn og brombær i skovkanten, hvor også hunderose er almindelig. Under træerne og i lysninger vokser skovjordbær og martsviol, og på enkelte uforstyrrede pletter er der fundet orkideer som skovhullæbe og ægbladet fliglæbe. I sommermånederne afgræsses dele af arealet af får, og i disse lysåbne områder trives prikbladet perikon, stor knopurt og vild gulerod. De får selskab af invasive arter som lundgylden og sildig gyldenris.

Ynglefuglene omfatter bl.a. knopsvane, gråand og blishøne samt et stort antal småfugle. Tårnfalken ses tit muse over de åbne områder, og om vinteren besøges Vestvolden jævnligt af små flokke af silkehaler. Ræve er talrige, og rådyr fra Vestskoven strejfer ofte ind i området. Dertil kommer dværgflagermus, skimmelflagermus, troldflagermus, brunflagermus samt vandflagermus, der i skumringen kan ses, når den jager over Fæstningskanalen.

For at sikre det historiske anlæg, beskytte plante- og dyrelivet samt gøre området tilgængeligt for offentligheden blev hele Vestvolden fredet i 1996. Vestvolden er desuden udpeget som grøn ring i Fingerplan 2017, og der er planer om at styrke den biologiske mangfoldighed her ved bl.a. at bevare de store gamle træer.

Strandparken ved Køge Bugt er et 7 km langt strandområde. Det er opstået som et kystbeskyttelses- og klimasikringsanlæg, samt et sammenhængende natur- og friluftsområde med hvide sandstrande, klitter, søer, enge, overdrev og små skovbevoksninger.

Strandparken har en helt enestående bestand af orkidéer. Flere engarealer indeholder flere end 100 eksemplarer, der i kortere perioder lyser op på strandengene i det sene forår og henover sommeren.

Strandparken er levested for mange dyr. De mest synlige er de mange fugle, som enten opholder sig eller yngler i Strandparken. Men hvis man dykker ned under vandoverfladen eller kigger godt efter i vandhullerne og på engarealerne, kan man se mange forskellige dyr.

Strandparken står overfor et stort moderniseringsprojekt frem til 2030

Vandhuller

I vandhullerne kan man blandt andet se butsnudet frø, grøn frø, lille vandsalamander, og hvis man er heldig, kan man både høre og se den sjældne grønbroget tudse, som er kendetegnet ved dens særlige fløjtende kvækken og de flotte camouflagefarvede aftegninger. Især om foråret på strandengene i Hundige, hvor vandhullerne ligger tæt, er der god mulighed for at se en masse aktivitet i vandhullerne.

Sommerfugle

Foråret byder også på de første sommerfugle. Den smukke og letgenkendelige citronsommerfugl er en rigtig forårsbebuder og kan ses allerede i marts. Sidst i april dukker kålsommerfuglene op, og fra maj ses talrige af den lille aurora, som er kendetegnet ved hannens orange forvingespids. Henover sommeren kan man se forskellige sommerfugle såsom admiral, nældens takvinge, dagpåfugleøje, forskellige randøjer og blåfugle.

Fugle

På strandengene med lav græsbevoksning yngler rødben og vibe, og hvor engene er domineret af rørskov, yngler svømmefuglene. Her kan man også være heldig at se rørhøgen jage ved at flyve lavt over rørskoven.

I vinterhalvåret opholder flere hundrede andefugle sig i indsøerne. Man kan iagttage, hvordan dykænder som hvinand, stor skallesluger og troldand dykker efter vandplanter og bunddyr. Om foråret kan man se ynglende fugle såsom toppet lappedykker, blishøne og rørhøne.

Fisk

I søerne findes der også flere forskellige fiskearter så som aborre, gedde, skalle, brasen, sude og hork. Krebs er både i søerne og tæt på kysten, men især mellem stenene ved molerne er der stor sandsynlighed for at finde dem. Det er også ved molerne, at hornfisken holder til. Krabber findes både ved havnene og i vandet langs stranden, hvor der også er skrubber og andre fladfisk.

Planter og naturtyper

Strandparken består af oprindelige kyststrækninger og menneskeskabte arealer. Sidstnævnte blev dannet med det primære formål at sikre de lavtliggende og kystnære boligområder mod oversvømmelser. Med tiden har vegetationen indfundet sig, og der er udviklet forskellige typer af natur, som giver grundlag for det varierede plante- og dyreliv vi ser i Strandparken i dag.

Indersøer

Indsøerne i Strandparken omfatter en stor del af Strandparkens samlede areal. Søerne blev dannet ved anlæggelsen af Strandparken og kan betegnes som brakvandssøer, da de både får tilført ferskvand fra oplandet og saltvand fra Køge Bugt. Søerne er yngle- og opholdssted for mange fugle og levested for flere forskellige fisk.

Strandoverdrev, strandeng og klitter

Strandoverdrevene udvikles på klit og strandvolde. Vegetationen er lav, præget af græsser og urter, med spredt opvækst af træer og buske. Planterne på strandoverdrevene vokser på sandet jord og er tilpasset de tørre og saltpåvirkede livsbetingelser. Her ses bl.a. rød svingel, vellugtende gulaks og bidende stenurt.

Strandengen er en dynamisk naturtype, som opstår på lavtliggende arealer, der regelmæssigt bliver oversvømmet. Her kan vegetationen være både lavtvoksende samt tilgroet med rørsump. På strandengene i Strandparken finder man både orkidéer og strandengsplanter såsom harril, krybhvene, strandtrehage, strandvejbred og strandsvingel.

Klitterne yderst mod havet er i konstant bevægelse. Det er et barsk sted for planterne, som både bliver udsat for tørke, salt og blæst. Kun enkelte arter er så godt tilpassede, at de kan overleve der. Det gælder eksempelvis for marehalm, sandhjælme og strandkvik. Længere inde mod land bliver klitterne mere stabile og vegetationen mere varieret.

Naturpleje

For at bevare det åbne kystlandskab foretages der henover året forskellige former for pleje af naturen. Uden den fornødne pleje vil arealerne vokse til i krat og med tiden springe i skov.

Om vinteren kan man således opleve, at der bliver tyndet ud i skovbevoksninger, ryddet buske og krat, høstet tagrør eller plejet vandhuller. Om sommeren bliver flere af engarealerne i Strandparken afgræsset af både får, kvæg og i et mindre omfang af geder. De græssende dyr sørger for at holde plantevæksten nede, så arealerne ikke gror til. Engarealer, der ikke afgræsses, bliver slået hen på sensommeren. Dyrene kommer på folden om foråret og græsser til hen på efteråret. Foldene ligger ud til stierne, så man kan opleve dyrene tæt på. Man kan således være heldig at komme tæt på de små lam, gedekid eller kalve, som også går i foldene. Hvis man kigger godt efter, kan man se, at dyrene har forskellige afgræsningsmetoder. Kvæg afriver græsset med tungen, og får udvælger plantedelene meget specifikt ved hjælp af deres spaltede overlæbe. Geder kan med deres stærke kæber afbide bark af træer og afgræsse grovere plantedele.

Vandhuller

Vandhuller er levested for mange planter og dyr. Om vinteren foretages der pleje af vandhullerne ved enten at skære tagrør eller ved oprensning. Ved at sørge for at vandhullerne ikke gror til, tilgodeser man både padder og insekter, der er afhængige af varme for at kunne fuldføre deres udvikling. Den sjældne grønbroget tudse trives i nyetablerede vandhuller, og Strandparken foretager derfor en gang imellem et skrab af vandhulsbunden for at give tudsen nogle gode ynglebetingelser. Plejetiltag af denne karakter foretages med nogle års interval